Blogkollegaer

Vi har en samlet fast læseliste af blogs, som skriver godt, tager fine billeder og i det hele taget inspirerer os. De er skønne allesammen og vi er meget stolte (og lidt misundelige) på vores blogkollegaers vegne. 
Læs løs, de er f a n t a s t i s k e!

Plat du jour
De seje tøser Chris og Jose har bloggen Plat du jour, hvor de blogger om deres madeventyr midt i deres travle hverdage. Deres blog er en blanding af en mad og dessertblog, og deres billeder er noget af det mest inspirerende man kan finde i blogland!
Læs bloggen hvis du mangler inspiration eller bare har lyst til at dyrke lidt seriøs madporno!


Cannella Vita
Den engelske blog er historien om en pige, der bogstaveligt bager sig igennem teenageårene.
Hun er fantastisk til at skrive og fortælle om sine nyeste kreationer og hun udfordrer konstant sig selv med nye "bakingtutorials", hvor hun f.eks afprøver det bedste cornbread!
Læs bloggen hvis du har mod på at læse lidt mere end normalt, og kigge på de tonsvis af lækre opskrifter, specielt på morgenmad!


Chocolat
Søde Maja her er en af de sødeste mennesker i verden og så har hun den fineste blog, der er spækket med lækre chokoladesager, macarons, fransk nougat osv.!
Hendes billeder er skønne at se på, og af en eller anden årsag bliver vi altid lige lidt gladere, når vi har fået vores daglige dosis chokolade-nørderi fra chokoladeprinsessen selv!
Læs bloggen fordi du fortjener det!












Anne fra Anne Au Chocolat blogger om chokoladens mange skikkelser og så har hun en stor kærlighed til Frankrig, hvilket hendes blog også bærer præg af!
Du kan spotte hende en heldig gang i mellem i Magasin, hvor hun deler smagsprøver ud på de fantastiske chokolader fra Valrhona. Vi følger trofast Annes chokoladeliv, og elsker hendes evige gode humør og hendes ekstra dessertmave!
Læs bloggen fordi den er så rar og fordi den med garanti får dig til at smile! Annes gode humør smitter nemlig af, men pas på! Når du først er faldet i, bliver det svært at undgå at spurte ud i køkkenet og bage løs :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar